Men har dette virkelig den ønskede effekt på vægttab?

Når der opstår en ulighed mellem kroppens varmeproduktion (både igennem muskelkontraktion og en ydre påvirkning, f.eks. tøj) og kroppens egen varmeafgivelse/regulering, vil kernetemperaturen stige. Det første kroppen gør, for at nedsætte varmen, er at øge vasodilation (Udvidelse af blodårernes diameter) og derigennem transporten af det varme blod mod huden. Dette vil øge hudens temperatur hvorved gennemstrømning af sved gennem svedkanalerne i huden øges markant (2).

Et resultat af den øgede svedrate er tab af kropsvægt, i form af vand og ikke fedtmasse. Store dele af mennesket består af vand (48 ± 6% for kvinder; 58± 8% for mænd). Kraftig svedproduktion har en markant nedsættelse af præstationsevne både fysisk men også kognitivt (3,4). Et fald på 2% af vandindholdet som et resultat af sved nedsætter den fysiske præstationsevne med 20% (5) og et fald på yderligere 0.5% skaber en summeret nedsættelse af præstationsevnen til 30% (6). Den nedsatte præstationsevne påvirker arbejdsintensiteten samt udholdenheden negativt, dertil vil forbrændingen af kalorier nedsættes grundet nedsat fysisk aktivitet (Bl.a. betegnet som PAL; Physical activity level). Personen der laver cardio uden den ekstra tøj og derved sveder mindre, vil kunne opretholde arbejdet i en længere periode ved samme relativ intensitet og derigennem have en stører kalorie forbrænding hvorved der forbrændes mere fedt.

Udover nedsætning i præstationsevne, så har kroppen en opreguleret forbrænding under kolde forhold. Under kolde forhold vil kroppen bruge forskellige mekanismer til at øge kernetemperaturen, herunder ”Shivering”. Shivering er defineret som; ufrivillig muskelkontraktion hvor musklen ikke skaber en ekstern kraftpåvirkning. Shivering står for den største del af den ufrivillige varmeproduktion. Shivering ligesom alt andet muskelaktivitet, kræver energi. De metaboliske omkostninger kan stige om til 5x alt efter intensiteten af shivering (6,7,8,). Den markante øgede metaboliske omkostninger øger kalorieforbrændingen.

Ydermere sker der ved kolde temperatur en øget varmeproduktion i det brune fedt i mennesker (9,10). Varmeproduktionen er et resultat af ”Nonshivering thermogenesis (NST)” som øger varmeproduktionen uden at skabe en kontraktion (11). NST er en metabolisk proces der skaber varme ved brug af energi, dertil ses der en inverse relation mellem NST-aktivitet og BMI / fedt %(højere NST-aktivitet = lavere BMI) (9,12,13)

Det er en fejlslutning at tro at øget svedproduktion, som et resultat af cardio eller anden form for fysisk aktivitet med ekstra tøj, er lig med øget nedsat fedtmasse. Dette er stik imod hvad der reelt sker. I takt med at kulde øger forbrændingen i sig selv, har ekstra tøj altså den modsatte effekt . Mindst lige så vigtigt, så nedsættes præstationsevnen som et resultat af ekstra tøj som øger vandtabet og derved dehydrer. Dette resulterer i kortere tid hvori cardio kan opretholdes og eller lavere intensitet. Derved en nedsat kalorieforbrænding. Eftersom vægttab er et resultat af kalorieunderskud, er cardio med ekstra tøj ikke ønskværdigt. Cardio er et værktøj til at opnå et kalorier underskud, som derved resulterer i vægttab.

1. Sauna, shower, and ice water immersion. Physiological responses to brief exposures to heat, cool, and cold. Part III. Body temperatures. Kauppinen K Arctic Med Res. 1989 Apr; 48(2):75-86.
2. Benefits and risks of sauna bathing. Hannuksela ML, Ellahham S Am J Med. 2001 Feb 1; 110(2):118-26.
3. Living, training and playing in the heat: challenges to the football player and strategies for coping with environmental extremes. Maughan RJ, Shirreffs SM, Ozgünen KT, Kurdak SS, Ersöz G, Binnet MS, Dvorak J Scand J Med Sci Sports. 2010 Oct; 20 Suppl 3():117-24.
4. Effects of marked hyperthermia with and without dehydration on VO(2) kinetics during intense exercise. Nybo L, Jensen T, Nielsen B, González-Alonso J J Appl Physiol (1985). 2001 Mar; 90(3):1057-64.
5. Fluid and electrolyte supplementation for exercise heat stress.Sawka MN, Montain SJ Am JClin Nutr. 2000 Aug; 72(2 Suppl):564S-72S.
6. Horvath, S.M. 1981. Exercise in a cold environment. Exerc. Sports Sci. Rev. 9:221–263.
7. Toner, M.M., and W.D. McArdle 1988. Physiological adjustments of man to the cold. Pp. 361–399 in Human Performance Physiology and Environmental Medicine at Terrestrial Extremes, K.B. Pandolf, editor; , M.N. Sawka, editor; , and R.R. Gonzalez, editor. , eds. Indianapolis, Ind.: Benchmark Press.
8. Young, A.J., M.N. Sawka, P.D. Neufer, S.R. Muza, E.W. Askew, and K.B. Pandolf 1989. Thermoregulation during cold water immersion is unimpaired by low muscle glycogen levels. J. Appl. Physiol. 66:1809–1816.
9. Cold-activated brown adipose tissue in healthy men. van Marken Lichtenbelt WD, Vanho merig JW, Smulders NM, Drossaerts JM, Kemerink GJ, Bouvy ND, Schrauwen P, Teule GJ N Engl J Med. 2009 Apr 9; 360(15):1500-8.
10. Assessment of oxidative metabolism in brown fat using PET imaging.Muzik O, Mangner TJ, Granneman JG Front Endocrinol (Lausanne). 2012; 3():15.
11. Metabolic consequences of the presence or absence of the thermogenic capacity of brown adipose tissue in mice (and probably in humans). Cannon B, Nedergaard JInt J Obes (Lond). 2010 Oct; 34 Suppl 1():S7-16.
12. Brown adipose tissue oxidative metabolism contributes to energy expenditure during acute cold exposure in humans. Ouellet V, Labbé SM, Blondin DP, Phoenix S, Guérin B, Haman F, Turcotte EE, Richard D, Carpentier AC J Clin Invest. 2012 Feb; 122(2):545-52.
13. High incidence of metabolically active brown adipose tissue in healthy adult humans: effects of cold exposure and adiposity. Saito M, Okamatsu-Ogura Y, Matsushita M, Watanabe K, Yoneshiro T, Nio-Kobayashi J, Iwanaga T, Miyagawa M, Kameya T, Nakada K, Kawai Y, Tsujisaki M Diabetes. 2009 Jul; 58(7):1526-31.